logo

Mission

seMISSION.jpg

Seden Enggaards pædagogiske mission er at skabe et anerkendende miljø, der fremmer, at de unge bryder med deres dysfunktionelle handlemønstre.
Og at skabe miljø og en række sammenhænge, der medvirker til at de unge:
• Får nye oplevelser og erfaringer
• Kaster sig ud i nye handlinger og lærer deraf (f.eks. får flere sociale færdigheder, ny viden, nuancerede følelsesmæssige udtryksmuligheder).
• Løser problemer på en ny måde (f.eks. øget selvindsigt, højere frustrationstærskel, behovsudskydelse).
• Tør drømme om et fremtidigt liv.

Det betyder, at det pædagogiske arbejde på Seden Enggaard tager udgangspunkt i omsorg, positive forventninger til den enkeltes læringspotentiale (socialt, bogligt og praktisk - at lære at lære) og medarbejdernes autentiske engagement.
Arbejdet er bygget op på handlinger med et aktivitets- og samtalemæssigt afsæt, der skal medvirke til, at de unge bliver aktive i egen udviklingsproces.
Dette foregår med bevidstheden om, at unge indgår i indbyrdes sociale relationer, der påvirker deres forhold til opholdet og til hinanden.
Vi har derfor fokus på relationer – dels som et anliggende mellem medarbejdere og unge og mellem de unge indbyrdes.