Historie

Seden Enggaard i Seden Sogn Seden-Åsum Kommune, Bjerge-Åsum herreder, Odense Amt, skyldsat for Hartkorn 5 Tdr. 4Skp. 2 Tdk. 11/2 Alb. blev ifølge Tinglæsning af Skjøde d. 14 marts 1908 købt af Foreningen Ungdommens Vel. Sælgeren var Handelsgartner Chr. Olsen, Odense. Overtagelsen skete den 29. februar 1908.

Købesummen var kr. 36.000

Enggaarden var oprindelig en firelænget gård. Den brændte i marts 1913. Hovedbygningen bygges og står færdig december 1913. Den er bygget til formålet og var da en meget visionær bygning med enkeltværelser til eleverne.

Formålet med købet var, at foreningen ønskede at etablere en institution, der var tænkt som optagelses- og iagttagelsesinstitution. Det var ment som et alternative for fattiggårdene for unge mænd, der var kommet på kant med loven. Man mente, at fattiggårdene ikke var det bedste sted for unge, at blive opdraget i.
Driften af landbruget gav til opholdet for de ”anbragte”. Set i et tipsperspektiv, var der ikke mange alternativer for disse unge, og stedet blev meget brugt og man fik unge fra hele landet. Der blev talt med en vis respekt om at komme på Enggården

I det store og hele drives institutionen på den måde frem til 1962. På det tidspunkt er det staten, der står for disse foranstaltninger og der indgås en aftale med bestyrelsen om beskyttet undervisning. og der skiftes målgruppe og Seden Enggaard bliver Fredehjem. Det betyder at eleverne er i den ”tunge” ende af skoledelen og der tilbydes en form for beskyttet undervisning

I tiden der er gået, har beskæftigelsen og driften været landbrug, gartneri, blomsterbinderi m.m.
Man har samarbejdet med lærlingehjemmet Birkelund, og en del unge har lært tømrerfaget derfra. På Seden Enggaard etableres nu værkstederne, Man begynder med smedjen og følger op med snedkerværkstedet. Så man nu har 3 værksteder, Landbrug, smede og snedkerværksted. Endvidere et undervisningstilbud.
Der foregår nu en produktionslignede oplæring.
I denne periode sælger man noget jord, som nu er sportspladsen i Seden for 500.000 kr. Det køber man Bakkehuset, Langelinie for. Det bruges som udslusning.

I 1979 sælges Bakkehuset for 1,1 mill kr. For de penge og de penge, der var fra salg af jord bygges Nyboer og indvies i 1982. Ved den lejlighed fik man en opnormering med 5 pædagoger og en nednormering af elever fra 28 til 24. Indtil da, havde der kun været ansat ca. 10 til at klare dagligdagen, i dag er vi godt 30.

Ved bistandslovens indførelse i 1976, kræves det, at Enggården indgår en overenskomst med et amt eller lignende. Fyn Amt vil ikke lave overenskomst med Enggaarden, der så i 77 indgår en driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Målgruppen var den samme, unge der havde sociale og intelligensmæssige problemer.
Dagligdagen var et tilbud i vore værksteder og et tilbud om undervisning. De fleste elever var over den skolepligtige alder. Beskæftigelsen var produktionslignende oplæring.
Socialplanen for Københavns kommune 97 til 2000 giver ikke mulighed for, at de elever mere kan anbringes og der skiftes målgruppe og struktur i 1996 til den hverdag vi har i dag.

Der har i de ca. 100 år institutionen har på bagen ”kun” være 5 forstandere ansat.
De første mange år var det Clausen familien, der regerede, Peter Vilhelm Clausen og senere Vilhelm Clausen. Peter Vilhelm Clausen har stort set plantet skoven og de træer, vi i dag har på Enggården. Området var oprindelig engareal. Efter Clausen kom Poul Nyrup, som indtil da var landbrugsleder. De tre første forstandere var ansat som forstanderpar og deres koner stod for det huslige. Nyrup dør i 88 og efterfølges af viceforstander Oluf Lund Hansen. Oluf Lund Hansen stopper som forstander sommeren 95 og Hans Jørgen Jønsson kommer til, som den første der er hentet ”udefra.

Siden 1996 har vi modtaget 14 til 18 årige unge, der er i den skolepligtige alder og skal have undervisning.

Seden Enggaard har i samarbejde med Københavns kommune gennemført en større renovering og tilpasning af SE.
Her tænkes på ny skole, renovering af de gamle bo-afdelinger til 6 lejligheder, så vi i dag har en tidssvarende institution og en god fysisk ramme til vore unge og personale.
I 2003 blev det aftalt at vi skulle modtage unge, der har fået en sanktionsdom og vi er dermed med i Københavns strategi for disse unge.
I denne periode modtager vi ligeledes mange piger så vi i dag har lige mange piger og drenge. På samme måde har vi også en ligelig fordeling af danske unge og unge med indvandrerbaggrund.

I 2006 gennemførte Københavns kommune en omstillingsmodel og ny budgetfordelingsmodel for deres døgninstitutioner for børn og unge. Det betød for os, at da vi skulle modtage de sværest stillede unge blev vi nednormeret fra 24 elever til 16, men fik et væsentlig større budget til at give disse unge et godt forløb.
Dermed også på ny en ny opgave for Seden Enggaard, der atter fornyede sig med en ny struktur og ny pædagogik og gik ind i den tidsalder, hvor man ikke får et budget, men skal skabe indtægter. Det såkaldte taxametersystem.

Da såvel Odense Kommune som Københavns Kommune i løbet af ultimo 2007 og primo 2008 udtrykker ønske om at indgå anbringelsesaftaler med Seden Enggaard og da parterne er indforståede med at SE ønsker aftaler med både Odense kommune og Københavns kommune begynder den samlede kapacitetsudvidelse at tage form i foråret 2008.

Sideløbende hermed udvikler Seden Enggaard i samarbejde med Ungdommens Vel de første forestillinger om Seden Enggaard som selvejende fond under Ungdommens Vel.
Dette arbejde påbegyndes ligeledes i foråret 2008.

16. maj 2008 afholder Seden Enggaard sit 100 års jubilæum og udgiver i den anledning bogen: Seden Enggaard 1908 – 2008 – med omsorg som den røde tråd

1. januar 2009 ændrer Seden Enggaard formelt status fra institution med driftsoverenskomst til privat institution på markedsvilkår