logo

Om Seden-Enggaard

se1.jpg

Seden Enggaard er smukt beliggende og har indbydende og rekreative omgivelser og gode fysiske rammer – med direkte adgang til å, fjord, skov og eng.

Vi har mentalt højt til loftet og har vægtet faglig udvikling over en lang periode. Vi har gennem alle årene gjort os umage for at forankre de mange initiativer.

Institutionen, der fejrede sit 100 års jubilæum i 2008 balancerer de mange nye udviklingsområder og aktiviteter med traditioner, der for manges vedkommende rækker langt tilbage.
Vi har et allestedsnærværende fokus på vores kerneydelse og vægter arbejdets etiske aspekter med de unge højt på alle niveauer.

Dette udmønter sig i en tydelig pædagogisk praksis, der tillige tager afsæt i en klart defineret række af teoretiske udgangspunkter.
De pædagogiske medarbejdere, der består af pædagoger, lærere og folk med andre uddannelser og erfaringer har et højt fagligt engagementsniveau og udgør sammen med ledelse, socialrådgiver og teknisk/administrativt personale den tværfagligt sammensatte personalegruppe.

Vi har et ambitiøst, men uhøjtideligt samarbejdsklima præget af en frisk og humoristisk grundtone.
www.seden-enggaard.dk
post@seden-enggaard.dk


Seden Enggaards formål er beskrevet i vedtægterne og lyder således:

”Seden Enggaards formål er at drive socialpædagogisk institution efter bestemmelserne i Serviceloven for den til enhver tid af bestyrelsen definerede målgruppe.

Endvidere har institutionen til formål at skabe det forretningsmæssige grundlag for drift, tilpasning og udvikling af den socialpædagogiske kerneydelse, herunder at varetage og kvalitetssikre opgaver vedrørende individuelle og fællesskabsorienterede dannelses- og socialiseringsprocesser med henblik på at fastlægge og udvikle målgruppens forudsætninger for at opnå værdighed, personlig integritet og autonomi.”

Seden Enggaard modtager fortrinsvis børn og unge fra Odense Kommune og Københavns Kommune. Også andre kommuner, der ønsker at købe plads på Seden Enggård, køber og betaler for pladser på grundlag af konkrete anbringelsesaftaler og efter taksterne på ud-budsportalen.

Seden Enggaard har indgået samarbejdsaftaler med både Odense Kommune og Københavns Kommune, hvilket skyldes ønsket om et tæt samarbejde med begge kommuner, således at kommunerne og Seden Enggaard løbende kan udveksle og udvikle gensidige krav og forventninger.

Odense Kommune fører som beliggenhedskommune et generelt driftsorienteret tilsyn med Seden Enggaard i henhold til serviceloven. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på, herunder personale, bygninger og økonomi, jf. ser-vicelovens § 148a. Herudover fører anbringende kommuner et personrelateret tilsyn med det barn/den unge, kommunen har på Seden Enggaard.

Spørgsmål til Seden Enggaards juridiske status kan rettes til forstander Hans Jørgen Jønnson - hjj@seden-enggaard.dk eller 66 10 90 39